Hvordan lærer man hunden at have mundkurv på?

dog to be muzzledFor de fleste hundeejeres vedkommende, vil de på et tidspunkt opleve, at det er nødvendigt at give deres hund en mundkurv på. Det kan for eksempel være at den skal med på ferie, at den skal til dyrlæge, eller at den på den ene eller den anden måde har udvist en aggressiv adfærd over for andre hunde eller mennesker. Uanset grunden til at hunden er nødt til at have mundkurven på i en periode, er det nødvendigt at vide hvordan man håndterer situationen og lærer hunden, at den kan være fortrolig med at have mundkurven på.

Hvorfor er det vigtigt, at hunden er fortrolig med mundkurven?

Det er vigtigt, da hunden har brug for at lære at være tryg med den nye situation. Hunden har sandsynligvis aldrig oplevet noget lignende tidligere i livet, og det kan derfor tænkes, at den let bliver tryg ved situationen. Man skal derfor lære sin hund, at den kan være fortrolig med mundkurven for at undgå, at den forsøger at stikke af, eller forsøger at fjerne mundkurven ved egen hjælp.

Hvordan sikrer man sig, at hunden bliver fortrolig med mundkurven?

Først og fremmest er det vigtigste at man lærer hunden at skabe positive associationer med mundkurven. Dette er nødvendigt for at sikre at hunden ikke føler, at man laver et overgreb på den ved at give den mundkurv på. Da der er tale om en proces som kræver indlæring, er det altså noget, som kommer til at tage tid. For at lette processen er det vigtigt, at man vælger en mundkurv, som passer perfekt til dens snude for at undgå, at hunden føler ubehag ved at have den på.

Man starter processen med at skabe en positiv association, ved blot at vise mundkurven frem til hunden på et tidspunkt, hvor den føler sig godt tilfreds og er tryg. Læg den eventuelt på gulvet, hvorefter hunden sandsynligvis vil snuse interesseret til genstanden. Dernæst kan man give hunden mundkurven på i længere og længere intervaller, indtil den bliver mere fortrolig ved situationen.